INDEX Sprachdienste für Flensburg, Schleswig Holstein und Nordschleswig

Det danske sprog holder indtog på Flensborgs rådhus
Bypræsidenten og borgmesteren kæmper bravt for at mestre det danske sprog

Da han holdt sin tale i anledning af årsmødet 2003 kom bypræsidenten Hans Hermann Laturnus til at love, at nu skulle det blive alvor, nu ville han til at lære at tale dansk. Flensborg Avis har ikke glemt løfterne og forsker efter: Hvordan er det gået med det sommerlige ”nytårsfortsæt”? Bliver der virkelig en tale på dansk til næste år? Men vi stikker næsen endnu dybere og søger også efter svar på spørgsmål som: hvorfor er danskundervisningen på rådhuset så sjov? Hvem er det, der indtil videre slår Laturnus med op til flere næselængder? Og hvorfor lukkes kontordørene hermetisk i, når der undervises på dansk? Desuden vil den ærede læser erfare, at den ikke altid så kønne mudderdanske udtale i virkeligheden er et resultat af danskernes lynhurtige forstand og mikromalistiske timing.

Præsident Hans Hermann Laturnus, cand.mag. Gert J. Fode, Dr. Rainer Heinz 

Dansk paa højt plan - i stuen

I rådhusets øverste chefetager – som i virkeligheden befinder sig nede på borgerplan – læres der flittigt dansk. Bypræsident Laturnus sidder bag sit antike, blankpolerede skrivebord og stikker næsen i ”Dänisch neu”, standardbogen for tyskere, der gerne vil lære dansk. Han har travlt med at indhente ugens forsømte lektie. Klokken er snart to og så kommer Gert Fode, dansklæreren. ”Indtil fornylig kunne jeg kun sige 2 ord på dansk” smiler Laturnus. ”Hotdog og skål. Det vil sige, jeg har da prøvet at pløje mig gennem artiklerne i ”Flensborg Avis”, men det er ikke spor nemt. Bare det at tyde overskrifterne kan være en umulighed. Det gør det jo heller ikke nemmere, at danskerne elsker ordspil og dobbeltydigheder.”
I efterhånden cirka 3 måneder har manden i byens højeste embede flittigt lært dansk så godt som hans tid nu tillader det.
„Fode gjorde det klart fra begyndelsen, at det ikke er gjort med at snuppe en dansktime eller fire om måneden. Hvis man vil lære et nyt sprog, hænger det hele på, hvor meget man selv hænger i til daglig. Så nu prøver jeg at tale, læse og høre dansk så meget jeg kan.”
Hvorfor den virak i en alder af 63 år?
”Jeg synes det er enestående at opleve, hvor god danskerne er til sprog. Næsten alle snakker perfekt engelsk, mange snakker glimrende tysk. Da er det beskæmmende, hvor lidt vi tyskere har at byde på. Derfor lovede jeg til årmødet 2003 at jeg ville lære dansk, så jeg i det mindste kan sige et par danske sætninger næste gang.”

Ikke se gennem fingre

Det var første skridt – at tage beslutningen og stå fast. Andet skridt var at finde en passende undervisningsform hos en lærer, der forstod at tage hensyn til den specielle problematik som bypolitikere og rådhusarbejdere er underlagt.
”Men vi havde jo faktisk allerede en dansklærer i huset, for Rainer Heinz begyndte jo på at lære dansk længe før mig. Heinz havde fået kontakten til Fode gennem ”vhs” (Folkehøjskolen), der jo også har til huse på rådhuset (www.fode-flensburg.de). Og det var en god anbefaling. Jeg har gjort samme erfaring som viceborgmesteren, nemlig at det kan lade sig gøre at arbejde i en venlig og kompetent atmosfære. Herr Fode er jo ikke bare akademiker, han har boet 30 år i Danmark. Og så er danskerne jo også lidt mere hyggelige og mindre stressede end os tyskere. Det tror vi da i al fald.”
Laturnus ler: „Men jeg har da fået lært, at danskerne også har stress, så siger de: jai ha’ traul (jeg har travlt)”.
For virkelig at lære sproget til trods for en fyldt kalender og det stress, som jobbet med at være byens udhængeskilt nu engang fører med sig, benytter Laturnus sig bl.a. af læse/lyttebøger.
”Hvadenten det er derhjemme, i flyvemaskinen eller i toget, så tager jeg bogen frem, sætter de elektriske ørepropper i og lærer dansk. Jeg kan godt lide at rejse med tog. De timer er mange gange den eneste lejlighed jeg har for at finde dansksagerne frem. Problemet er bare, at jeg kan sove stort set hvor- og nårsomhelst, men hvis jeg falder i søvn i kupeen, flyver tiden og pludselig har jeg ikke fået lavet min lektie.”
Men det er ikke gjort med togrejser og privatundervisning. ”Næste station er et intensivkursus på Jaruplund Højskole. Der håber jeg at få et ordentligt boost. Og til næste sommer vil jeg meget gerne kunne forstå, hvad der bliver sagt ved sammenkomster med danske kolleger og gæster – og helst også selv kunne sige nogle velvalgte ord på dansk.”
Laturnus trækker lidt i det hvide Hemingway-skæg: ”Det ville selvfølgelig være rigtig godt at kunne tale frit på dansk. Næste mål er så at kunne holde bare en lille og helst forståelig tale på dansk, det falder vel naturligt for repræsentanten for Tysklands nordligste by. I sommeren 2005 er det min tur igen ved årsmødet og så vil journalisterne, gæsterne og vennerne nok ikke se gennem fingre med, hvis jeg ikke siger noget på dansk.”

Ach, den danske udtale

Som nævnt er  bypræsidenten ikke den eneste kransekagefigur med danske ambitioner. Også borgmester dr. Rainer Heinz har efterhånden i et godt stykke tid fået undervisning hos Gert Fode. Hos Heinz er der større chancer for snart at kunne slippe afsted med at holde en tale på dansk. Faktisk klarede han størstedelen af nærværende interview på klingende flensburger-dansk.  
”Da jeg mødte dr. Heinz første gang, kunne han allerede læse og tildels også forstå de vanskelige politiske artikler i Flensborg Avis” siger Gert Fode. ”Og nu er han kommet så langt, at han ganske pænt klarer en samtale om de fleste emner på dansk. Heinz er jo kendt for at have en stærk vilje og en positiv indædthed. Det er godt for indlæringsprocessen.”
Undervisningen på rådhuset er skræddersyet og kontinuerlig. Men også intensivkurserne på Jaruplund Højskole (Heinz har været med på 6 af dem) har skærpet borgmesterens øre for det danske muddersmål.
” Ach ja, den danske udtale!“ stønner Heinz og fordrejer øjnene, men undlader diplomatisk at udtale sig nærmere. ”Efterhånden forstår jeg da alt, hvad der bliver sagt på (de danske) fraktionsmøderne og hvad de danske gæster siger. Mit næste mål er selv at kunne tale til møderne uden sved på panden og røde kinder. Vi arbejder hårdt og målrettet hermed. Jeg har en tyrkertro på, at det nok skal gå. Fode har en venlig og indlevende måde, så man mister angsten for at lave fejl. Og iøvrigt forstår han at levere sproghistoriske og kulturelle baggrunde til de danske ord og vendinger, jeg lærer. Han aftvinger mig virkelig sympati og forståelse for dansk kultur og humor.”
Apropos dansk humor. Eftertænksomt lader borgmester Rainer Heinz fingrene løbe hen over sin skaldede isse. Med påtaget alvor siger han: ”Fode har mange interessante par briller. Det gør også undervisningen mere spændende, at man aldrig ved, hvilke af sine sjove briller Fode har på næsen denne gang.”

Sjov og timing

Både Laturnus og Heinz understreger, at de har det sjovt med dansk. Men hvordan løjerne sådan rigtig foregår, vides ikke. Når der er danskundervisning, bliver dørene hermetisk lukkede, så ikke engang sekretærerne kan lytte med. Kun af og til kan man høre fjern latter gennen sprækkerne. Mon de virkelig lærer noget? Hvad siger cand. mag. Gert Fode om sine to elever?
”Jeg er meget tilfreds med deres arbejdsindsats. I begyndelsen var jeg slet ikke sikker på om jeg ville tage jobbet. Byens vise fædre har åh så travlt og det var til at forudse, at de snart ville falde fra igen. Det kræver jo sin mand at lære dansk. Men jeg må sige, det er gået godt. De er begge højt motiverede og prøver at finde tid, hvor de kan – i hjemmet, i flyveren, i toget osv. Laturnus har en naturlig fornemmelse for dansk sætningsrytme og ordenes betoning. Det er ellers det vanskeligste for de fleste. Mange forveksler jo det danske sprogs lynende og mikromale timing med mumleri. Og dr. Heinz har den immense fordel, at han stort set altid opnår det han vil, fordi han er så målrettet.”
Findes der konkurrence mellem bypræsident og borgmester? Nej, alle tre er enige, afstanden er for stor.
”ENDNU!” griner Laturnus. Hans øjne lyner. Pludselig ligner han en stor gavtyv. Det synes virkelig at være sjovt at lære dansk. Måske bliver en stor del af rådhusets smittet med den ”danske virus” engang?
Dr. Heinz siger: ”Jeg så faktisk helst at de, der har deres daglige arbejde også med danske kunder og klienter skal – om ikke beherske – så dog forstå det danske sprog så nogenlunde. Danskerne er så gode til fremmedsprog. Det burde vi lære noget af!”

Artikel i Flensborg Avis

INDEX